Marie Bukh og Emilie Siepmann har testet
Det har i processen med EMPOWER også været vigtigt for os at få feedback fra jer, der skal bruge det. Derfor kontaktede vi gymnasterne Marie Bukh og Emilie Siepmann fra TeamGym Aarhus Seniordamer for at bede dem om at teste vores undertøj, så vi var sikret, at det fungerede optimalt til formålet.
Det første, vi spurgte indtil, var hvad pigerne fandt vigtigt, når de skal vælge undertøj til gymnastik. Hertil svarede begge piger, at det vigtigste er, at der ingen syninger er og at det bliver siddende hvor det skal både under opvarmning, opvisning og i spring. Emilie uddybede nærmere, at det for hende også er vigtigt, at undertøjet er i en ordentlig kvalitet, så man kan ånde igennem det. Begge piger var enige om, at EMPOWER lever op til alle deres forventninger om undertøj til gymnastik, ”Jeg kan nærmest ikke mærke, at jeg har det på under dragten. Jeg synes, at det sidder som det skal og det rutsjer ikke når jeg træner plus at jeg synes, at man kan ånde igennem det. Syningerne er så fint lavet, og man kan ikke se dem gennem dragten.” fortæller Emilie.
Emilie nævnte, at kvaliteten var et vigtigt element for hende, og derfor spurgte vi selvfølgelig også lidt ind til, hvordan pigerne oplevede kvaliteten. Det var enighed om, at kvaliteten er virkelig god. Marie påpegede, at stoffet er tykkere end hun normalt er vant til - ”Hvilket gør, at jeg føler at undertøjet sidder bedre og bliver på plads under træning og konkurrence.” Emilie fortsatte, ”Jeg synes, at designet med det trykte mærke bag på er virkelig godt, fordi man ikke kan se det gennem dragten og man er fri for at skulle klippe et mærke af, hvor resterne så sidder og kradser. Det er virkelig godt tænkt!”
Marie fortalte, at undertøjet sidder rigtig godt og bliver på plads, men vi ville gerne vide mere om hvordan pasformen egentlig er og om vi har ramt rigtig. Emilie svarede, at hun måske føler, at bagstykket er en anelse højt, men at hun stadig synes de sidder behageligt. Marie svarer, at hun synes pasformen er virkelig god, at undertøjet er størrelsessvarende, og at EMPOWER er blevet hendes fortrukne undertøj under hendes gymnastikdragt.
Vi er virkelig glade for den fantastiske feedback, og vi arbejder hele tiden på at gøre vores produkter endnu bedre. Derfor er du også meget velkommen til at sende os en besked med din feedback og oplevelse af vores EMPOWER-serie, så vi kan levere undertøj til gymnastik, som er 100% tilpasset til jeres behov som gymnaster.