Portræt: Johanne Nørby

Johanne Nørby er elitegymnast, 28 år og dyrker Tumbling og Teamgym. Det har hun gjort siden hun var helt lille. Det hele startede i en hal i Svendborg, hvor Johanne tog sine første gymnastik-skridt. Hun har i løbet af sin karriere deltaget i adskillige DM, EM og VM-turneringer indenfor for Tumbling og Teamgym, og så er arbejder hun både som fysioterapeut og efterskolelærer ved siden af gymnastikken.

I 2021 var Johanne til EM i Danmarksdragten for sidste gang, da mesterskabet i Rusland også var hendes karrieres sidste. Det er derfor et essentielt tidspunkt at gøre status på, så vi har taget en snak med Johanne om hendes tumbling-karriere, træning, højdepunkter, motivation og meget mere.

Det lå lidt i kortene, at Johanne skulle være gymnast. Johanne er nemlig født ind i en familie af gymnaster. Både mor og far har dyrket gymnastik i mange år, og hun startede på deres springgymnastikhold da hun var barn. Det var derfor ikke den store overraskelse for familien, at hun også gik den vej.

I 2003 var Johanne til sommergymnastik i Svendborg Gymnastikforening (SG). Det var her Johanne for første gang stiftede bekendtskab med Powertumbling – ”det var bare fedt!”. Der var fart over feltet, og ikke andet end spring. Det kunne ikke være bedre for lille Johanne, og sommerferien var knap nok slut, før hun meldte sig ind på SG Tumblingholdet.
Johanne udviklede hurtigt sine evner, og det varede heller ikke længe, før eliteholdstræneren, Ralph Jensen, prikkede hende på skulderen, ” […] selveste Ralph Jensen, spurgte om jeg ville op på Eliteholdet – selvfølgelig ville jeg det!”  fortæller Johanne med begejstring i øjnene.

Johannes udvikling foregik stadig med raketfart, for på kun to år gik hun fra tempofliks til Danmarkmester i 8 moment juniorpiger i maj 2005, med whips til dobbelt hofte og whiphel til dobbelt lukket. I september 2005 deltog jeg ved mit første mesterskab, WAGC (junior VM) i Eindhoven, i 13-14 års pigerækken. Det gav hurtigt Johanne blod på tanden, og lyst til mere.

”Jeg har 4 ugentlige Tumbling-træninger af ca. 2 timers varighed. To af træningerne afsluttes med tung styrketræning og de to andre med funktionel styrketræning. Derudover forsøger jeg at nå noget konditions- og styrketræning 1-2 gange om ugen”, fortæller Johanne.

Kroppen udsættes for stor belastning i Tumbling. Det betyder derfor meget at holde sig i god form, og her er styrketræningen især vigtig for Johanne. Det styrker hele kroppen og giver bedre mulighed for at udvikle mere kraft i springene. Det er samtidig med til at forbygge skader, når man f.eks. lander dårligt, uddyber hun.
Selvom den fysiske træning fylder, absolut mest i Johannes kalender påpeger hun samtidig vigtigheden af at få trænet det mentale. For Johanne betyder det, at hun fokuserer på at få lukket øjnene, få frisk luft og at have styr på træningsplanen. Op til mesterskaberne skruer hun lidt op for den mentale træning – her sørger hun for at have en klar og velstruktureret game-plan. Der bliver også brugt lidt tid på at kigge ind ad - ” […] tanker og følelser omkring øvelserne, mesterskabet m.m. – så er jeg mentalt forberedt.”

Hverdagen bliver hurtig en rutine, og det gælder også for Johanne. Livet med Tumbling er blevet en naturlig del af hendes hverdag, og der bliver derfor ikke længere tænkt så meget over det. Det handler som regel om planlægning, og her kræver det, at man planlægger sit liv ud fra Tumbling-kalenderen, hvis man vil være på landsholdsplan – ”så skal Tumbling også være første priotitet” siger Johanne.

Det kræver ofte nogle ofre at dyrke sport på eliteniveau. Man skal både ofre sin tid, sin fysik og venner og familie. Dog mener Johanne, at hun har formået at holde balancen, ikke kun på gulvet, men også i sit privatliv. Det har som sagt krævet en hel del planlægning, men når den var klaret, vidste hun præcis hvornår hun havde tid til de ting der ligger uden for Tumbling.
Hun har heldigvis også mødt en god støtte og opbakning hjemmefra, bl.a. fordi hendes forældre ved hvad det vil sige at være gymnast på højt niveau. Johanne fortæller, at det til tider kan være svært at skulle gå glip af ting, men at hun har fundet nogle virkelig fantastiske veninder, som forstår at gymnastikken har 1. prioritet.

Når man dyrker sport på eliteniveau, skal der bruges tid. Rigtig meget tid. Din sport skal være første prioritet, for at du kan nå langt, men hvor meget tid kræver det egentlig? Hvor meget skal man træne, hvor længe og hvordan får man det hele til at passe sammen, når man også skal gå i skole, se sine venner og være sammen med sin familie?

Livet som elitegymnast er vildt og fyldt med gode oplevelser, men byder også på hårde perioder. Det er ikke altid nemt, når man konstant skal udfordre kroppens grænser. Det ved Johanne alt om, da hun har været uheldig med et par ankelskader, og haft gips på begge ben to gange. Det har resulteret i, at hun har måtte tage nogle ufrivillige pauser, som har været svære at være i. Det er også i disse perioder, at tanken om at stoppe har strejfet Johanne, men der var heldigvis en sød mor fra hendes tumblinghold, der tidligt fortalte hende, at disse tider ville komme. På den måde har Johanne altid, været forberedt på, at der ville komme svære perioder, hvor der skulle kæmpes lidt ekstra.

”Når man bliver skadet, er det bare er et brat stop i ens udvikling og man kommer bagud i ens udvikling og må udskyde ens mål. Alt er træls og uoverskueligt - men ”What doesn’t kill you makes you stronger””.

Johanne har også altid lovet sig selv, at hun aldrig ville stoppe pga. en skade, men først når hun tog et aktivt valg om at stoppe.

For at dyrke en sport på så højt et niveau som Johanne gør det, kræver de noget ekstra. Man skal kunne holde motivationen oppe over lang tid, også når ens udvikling går i stå eller der er noget teknik, der driller. Vi spørger derfor Johanne lidt indtil hvad der gør, at hun stadig brænder for Tumbling. Hertil svarer hun, at hun er vild med den power, det kræver og den power man skal kunne skabe, for at foretage springet. ”Det er den fede følelse det giver en at lave flere spring i træk ned ad banen”, fortsætter hun.

Man kommer heller ikke langt uden en god og engageret træner – ”Når man er elitegymnast og lægger en del tid og kræfter i at nå sine mål, så er det vigtigt med en træner på sidelinjen som udviser det samme engagement som en selv”, fortæller Johanne. Vejen til toppen er svær, og uden en god træner, som forstår at gennemskue og implementere hvad der skal arbejdes med og hvordan, så kommer man ikke langt.
Johanne fortæller også, at motivationen for træning og hendes sport generelt, har været det sværeste at holde fast i under corona. Det var nemt nok at holde fast i de 4 ugentlige træningspas, men usikkerheden om hvor vidt, at det EM hun havde trænet op til, blev til noget, sled på det mentale og gjorde det svært at give alt hvad hun havde til træning - ”Uvisheden gjorde, at jeg virkelig skulle bruge mange kræfter på at tro på, at det blev til noget og give mig 100%”

Det er essentielt at have noget ordentlig udstyr og især en ordentlig påklædning, når man skal dyrke elitesport. ”Det er rart hvis den sidder fast og stramt omkring numsen. Hellere få fire balder end at den ender mellem ballerne ved landing”, griner Johanne, men fortæller også, at når hun står på banen og skal til at udføre sit spring, så er det kun springet der fylder. I det øjeblik, hvor man fokuserer, trækker vejret ind og løber afsted, lige dér, er tøjet ligegyldigt, for intet andet i verden er vigtigere end den performance hun skal til at lave.

Verden var, desværre, stadig påvirket af corona og derfor var konkurrencen også lidt anderledes end under normale omstændigheder. For eksempel manglede delegationen fra Storbritannien og der var langt færre tilskuer.
Om det var restriktionerne og mundbind der påvirkede Johanne, ved hun ikke, men det startede ikke ud på 100% for hende, fortæller Johanne selv: ”Ved træningerne havde jeg svært ved at finde timingen på banen, så jeg havde ikke nået at lave mine øvelser ved nogle af træninger før konkurrencen. Så man kan godt sige, at jeg var lidt mere udfordret end ønsket. Her kommer det mentale i spil - at tro på at jeg kan de her øvelser. Så det var en kæmpe succes med, at jeg rent faktisk lavede øvelserne i konkurrencen”.

Det er situationer som denne, at Johanne er glad for, at hun udover sin fysiske træning også træner sin mentalitet. Heldigvis gik Johanne på gulvet igen dagen efter, og her kom hun i holdfinalen og leverede sin straight pass - ”lige i røven!”, griner hun. Det betød meget for hende at slutte mesterskab med en gennemført øvelse, fordi dette var Johannes tumblingkarrieres sidste mesterskab.

”Et af mine mål var også at nyde hvert sekund på gulvet og mærke det sidste sus i den rødhvide dragt – og det gjorde jeg for fulde drag. Billedet viser det hele.” – og her peger Johanne på billedet af hende selv fra mesterskabet, hvor hun netop har landet karrierens sidste spring for Danmark – dobbelt strakt til dobbelt lukket.

Oplevelser har der været mange af, og det kan være svært at vælge ud i dem. Vi forsøger dog alligevel, at få Johanne til at nævne nogle af de største oplevelser og vildeste øjeblikke som hun har haft i sin tid som gymnast. Selvom det er svært at sortere i de mange oplevelser, kommer hun dog i tanke om et tydeligt ”goose bump”-øjeblik. Det var ved indmarchen ved VM 2015 på hjemmebane, ”Jeg vil aldrig glemme hvordan jeg fik ”goosebumps” da hjemmepublikum hujer og hepper. Det gav mig et kæmpe sus i maven”.

Det bliver også svært at glemme de gange hun har stået på banen i en finaleindmarch sammen med de bedste og hørt sit navn blive præsenteret, og følelsen af at træde frem og hilse på publikum.
Johanne fortæller også, at hendes mange udenlandsrejser, som noget af det, der har sat sig i hukommelsen. Her nævner hun bl.a. WAGC i Quebec, Canada i 2007, World Cup i Shanghai i 2016 og VM i Tokyo, Japan 2019.
Vi kan selvfølgelig heller ikke dy os, for at spørge lidt mere ind til Johannes tur til EM i Rusland 2021, som også var på listen.

For Johanne, var EM i Rusland hendes karrieres sidste og nu byder fremtiden på nationale konkurrencer, undervisning og studier. ”Jeg vil forsætte med at hygge, lege og udvikle mig hjemme i klubben – og kun så længe jeg synes, at det er sjovt!” fortæller hun. Det er heller ikke helt slut med at drømme. Johanne drømmer nemlig stadig om at lave en dobbelt strakt til dobbelt strakt på tumblingbanen. Hun tilføjer også, at hun en gang i fremtiden ser muligheden for indtage pladsen som enten træner, fysioterapeut eller holdmor for tumblinglandsholdet.

Vi slutter af med at spørge Johanne om hun har nogle gode råd, at give med på vejen til de gymnaster som drømmer om at gå i hendes fodspor. Til det svarer Johanne prompte ”Viljen til at ville, giver evnen til at kunne” – det har nemlig selv hjulpet hende på vej. Det er vigtigt at kunne holde træningsmoralen høj, da vejen til toppen byder på virkelig meget træning og endnu flere gentagelser. Som Johanne også selv har oplevet, vil der være perioder hvor det går op og hvor det går ned – ”og i de perioder hvor det er hårdt handler det om at forsætte.”.

”Vigtigst er dog, at man synes, at det er sjovt, og at man har lysten til at nå til tops”, afslutter Johanne.