Portræt: Alma Sofie Højgaard Pedersen
09/05-2019
Til juni 2019 afholdes det første Junior VM i rytmisk sportsgymnastik i I Moskva. Når det hele løber af stablen bliver det med et danks islæt i form af 13 årige Alma Sofie Højgaard Pedersen. Den danske gymnast glæder sig helt vildt til at komme ud på den store scene, men holder fokus på træningen indtil da.
Facts: 

Navn: Alma Sofie Højgaard Pedersen

Alder: 13 år

Klub: Ballerup gymnastik forening

Yndlings moment: Da jeg blev udtaget til VM og Bronze medalje ved Nordiske mesterskaber 2018 sammen med de andre juniorer fra Landsholdet.

Største præstation: (egen vurdering)  Har vundet SM og DM 3 år i træk samt Bronze medalje ved Nordisk Mesterskab 2018

Hvor længe har du gået til gymnastik? Siden jeg var 4 år gammel.



Hvor meget fylder træning i din hverdag?

Jeg træner 4-5 gange om ugen og ca. 3-4 timer hver gang.
Derudover træner jeg 12 timer på en weekend 1 gang om måneden med landsholdet.



Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

I hverdagen står jeg typisk op omkring 6:30, spiser morgenmad og gør mig klar til skole. Jeg møder i skole kl. 08.00 og har ca. fri kl. 14.00 -15.00. Så cykler jeg eller tager toget hjem og går en tur med min hund. Typisk starter træningen mellem 16.00 og 17.00 og slutter kl. 20. Herefter jeg tager hjem og spiser aftensmad. Jeg plejer at gå seng ca. ved 21:30 tiden.



Hvad betyder gymnastik for dig?

Gymnastik betyder rigtig meget for mig, især fordi træningen, mine trænerne og gymnastikveninder gør mig glad. Jeg får også en masse spændende oplevelser og har efterhånden besøgt mange forskellige lande.




Hvad synes din familie og dine venner om din gymnastik? 

Mine forældre støtter rigtig meget op om min gymnastik og hjælper med alt det praktiske. De er glade for, at jeg har en sund interesse og får en masse motion. Min bror og resten af familien er altid gode til at bakke op og heppe på mig.  
De fleste af mine veninder er fra gymnastikken. Jeg taler ikke så tit om gymnastik med veninderne fra skolen, men jeg tror de synes det er sejt når jeg vinder og skal ud og rejse. 



Hvad er din største oplevelse med gymnastik?

Konkurrence og træningscamp i Moskva 2019, hvor vi mødte en af verdens bedste gymnaster Aleksandra Soldatova. Vi blev også trænet af Soldatova's træner Anna Shumilova. 



Hvorfor synes du at Rytimisk gymnastik er den fedeste gren inden  for gymnastikken?

Jeg synes kombinationen af styrke, smidighed, ynde, dans og redskabsteknik er fantastisk. Det siges at det er en af de sværeste sportsgrene, fordi man netop skal kunne håndtere 5 forskellige redskaber.




Hvad kan du lide at lave, når du ikke dyrker gymnastik?

Jeg kan lide at være sammen med mine venner, lege med min hund og så bruger jeg også noget tid på at slappe af med min Ipad.



Hvad er dit største mål med gymnastik?

Jeg vil gerne være den bedste i Danmark og vinde alle de kommende danske konkurrencer som junior. Derudover vil jeg gerne opnå en medaljeplacering ved Nordisk Mesterskab i 2020.



Hvad glæder dig dig mest til ved VM i Rusland? 

Jeg glæder mig til hele arrangementet. Der kommer over 190 deltagere fra 68 forskellige lande og så er det første gang nogensinde at der afholdes VM for juniorer. I Rusland har de bygget en helt ny fantastisk arena som kun anvendes til gymnastik - det bliver stort! Det er også dejligt at min familie, mormor og moster tager med og hepper.

Sportsligt glæder jeg mig til at give den gas og konkurrerer mod verdens bedste gymnaster.



Har du sat dig nogle mål for din deltagelse ved VM?

Det bliver rigtig svært at opnå en høj placering, ved VM, men jeg vil rigtig gerne levere 4 gode serier og helst slå min egen pointrekord i en international konkurrence.




Hvad skal du arbejde med på op til VM? 

Min tovserie har jeg kun trænet med i et år, så jeg arbejder på at få det op på et højere niveau. Derudover arbejder jeg med at finpudse og optimere mine andre serier, så jeg kan få så mange point som muligt.




Har du et forbillede eller et idol inden for gymnastik? 

Yana Kudryavtseva er mit allerstørste idol, men jeg er også ret vild med de russiske tvillinger Dina og Arina Averina.




Hjælp Alma Sofie på vejen til VM i Rusland

Rytmisk sportsgymnastik er stadig en lille sportsgren i Danmark, hvilket betyder at alle atleter selv skal betale for udgifter til turneringer, som eksempelvis et VM. Du kan hjælpe Alma Sofie på henes vej til VM ved med din støtte her