Emilie Aaen er 20 år gammel og var i flere år en af landets dygtigste gymnaster inden for TeamGym. Hun har været en del af både junior -og seniorlandsholdet og deltaget i en lang række konkurrencer i norden. I januar 2020 gik en, almindelig træningsøvelse, galt for Emilie og hun pådrog sig en voldsom skade i benet. Efter flere dage på hospitalet med operationer, stod det klart, at Emilies ben skulle amputeres. Hør hende fortælle om episoden, om tiden efter og om hvordan livet i hallen og gymnastikken har været med til at hjælpe hende videre efter ulykken.