Hvorfor mener I, at det er vigtigt med fokus på specialiseret træning til den enkelte atlet, frem for at bruge et generelt træningsprogram til alle?
Jamen alle atleter er jo forskellige og her derfor også forskellige behov i forhold til at supplere på deres eksisterende træning. Derfor er det afgørende at arbejde forskelligt med hver enkelt atlet, for at sikre kvalitet og give hver enkelt de bedste forudsætninger for at opnå de bedste resultater.
Eksempelvis kan én gymnast have brug for at øge sin styrke, mens en anden har brug for at omdanne sin styrke til at blive mere eksplosiv.
Når gymnaster vælger at investere tid i styrketræningslokalet, mener vi 100%, at de skal have ”value for money”. Forstået på den måde, at deres indsats skal give dem bedre forudsætninger i gymnastiksalen. Det sikrer vi med individuelle planer og tæt sparring på de enkelte træningspas.